Ofte stillede spørgsmål omkring skiftet af dødsboet.
Nedenfor kan du læse de typiske spørgsmål vi får, i forbindelse med skiftet af dødsboet.
Har du et spørgsmål som ikke findes her, så er du altid velkommen til at kontakte os på enten mail eller telefonen.
At skifte betyder at man laver en opgørelse og deling af et bo, ved f.eks. dødsfald.
Skifteretten vil efter ca. 4 uger efter dødsfaldet, kontakte den person som står på begravelsespapirerne.
Personen vil blive indkaldt til enten et fysisk møde på skifterettens kontor eller til et telefonmøde.
Hvis du vælger at få en revisor til at sørge for dødsboet, skal indkaldelsen blot afleveres til denne.
Valget mellem privat skifte eller en bobestyrer er noget I som arvinger skal træffe, med mindre den afdøde har skrevet et testamente, at vedkommende ønsker boet afviklet ved bobestyrer – hvis det er tilfældet så skal arvingerne respektere dette, og kan ikke få godkendelse til et privat skifte!
Hvis I som arvinger vælger at privat skifte, så skal alle arvinger være enige i samtlige beslutninger. Ved privat skifte hæfter arvingerne for afdødes gæld, og I skal som arvinger sørge for at udfører alt papirarbejde, kommunikere med de forskellige myndigheder og alle de praktiske ting. Hvis der opstår uenighed kan enhver arving kontakte skifteretten og lade boet overgå til bobestyrer.
I har ved privat skifte ét år til at få boet opgjort, fra dagen dødsfaldet indtraf. Du kan læse mere om privat skifte her.
Hvis I vælger at dødsboet skal behandles af en bobestyrer, sørger denne for alt arbejdet. En bobestyrer er en kompetent person som er en del af det offentlige skifte, personen bliver udpeget af Skifteretten. Her vil I som arvinger ikke hæfte for evt. gæld som afdøde måtte have.
Alle beslutninger om dødsboet, herunder også salg af bl.a. aktiver vil blive truffet af bobestyreren alene.
Ved en bobestyrer har denne to år til at få opgjort boet, det kan være en fordel hvis der skulle være aktiver, som kan være svære at få solgt.
Hvis der er uenighed mellem arvingerne om, hvordan arven skal deles – og hvem der må arve afdødes ting, samt uenighed om behandlingen af boet, så skal boet behandles ved en bobestyrer, hvor sagen vil blive afgjort af skifteretten.
Man kan anlægge sag ved Skifteretten efter samme regler som civile sager.
Skifteretten træffer den endelige beslutning om, hvordan boet skal opgøres og udpeger en bobestyrer, hvis boet skal opgøres ved det offentlige skifte.
Vil arvingerne klage til skifteretten over de afgørelser, som bobestyreren træffer, så skal klagen være skriftlig og indleveres til skifteretten senest 14 dage efter den afgørelse, I ønsker at klage over.
At være solvent betyder at man har mulighed for at betale en evt. gæld.
At være insolvent er modsætningen, at man vurderes til ikke at være i stand til at betale for en evt. gæld.
I forbindelse med en bobehandling skal I som arvinger bede skifteretten om at sætte et proklama i Statstidende.
Det er en ”annonce” som efterlyser virksomheder eller private folk, som den afdøde har gæld til. Har den afdøde evt. kreditorer, så har disse en frist på otte uger til at få lavet en opgørelse og indsende deres krav til boet.
Dog er evt. gæld til Skattestyrelsen samt gæld med lovlig pant undtaget fra fristen.
Kreditorer mister retten til at få penge udbetalt af boet, hvis de ikke sender deres krav inden for fristen.
Du skal som arving ansøge om en skifteretsattest ved skifteretten. Det er jer som arvingers bevis på, at I sammen kan råde over den afdødes formue, indbo og evt. gæld.
Når I har fået svar fra skifteretten, hvordan dødsboet skal opgøres, så får i skifteretsattesten – den er gratis. Du skal passe godt på skifteretsattesten, da den er jeres bevis på at I må handle på afdødes vejene, f.eks. når I skal hæve det indeværende på afdødes bankkonti, sælge værdigenstande som bil, hus, båd mm. – attesten skal også bruges, hvis nogen har arvet værdipapirer, og disse skal registreres.
Det er dem som står på skifteretsattesten, som bestemmer hvad der skal ske med formuen som er i dødsboet. Det vil sige, at jer der står på den, bestemmer hvornår en evt. gæld skal betales, samt hvordan arven skal deles mellem jer. Men det er praktisk, at én af jer står for behandlingen af boet. Hvis I vælger at kun én skal stå på attesten, så skal de andre arvinger give fuldmagt hertil.
OBS. Den udleverede skifteretsattest skal ikke afleveres igen – en ny koster 175 kr.
Når du bliver kontaktet af skifteretten (ca. 4 uger efter dødsfaldet) skal du, eller din revisor, give dem følgende dokumenter:
OBS! Nogle dokumenter er ikke nødvendigvis gældende for alle, men er blot en guide til de dokumenter skifteretten skal have, hvis de forefindes i boet.
Dødsboets værdi er en udregning, hvor man alle værdier den afdøde måtte have, og trækker al den afdødes gæld fra dette beløb.
Bemærk at I kan få dækket rimelige udgifter I måtte få, i forbindelse med begravelsen. Det får en betydning for beløbsgrænserne for boafgift (tidligere kaldt for arveafgift) og boudlægget, I skal blot huske at gemme alle bilag og kvitteringerne fra følgende:
Udgifter bliver altså betalt af dødsboet. Hvis der er en ægtefælle til den afdøde, og der inden dødsfaldet ikke er blevet tegnet en ægtepagt, eller en anden form for særeje i ægteskabet, så betyder det, at dødsboets værdi kun er halvdelen af parrets samlede værdier, hvoraf der fratrækkes halvdelen af deres samlede gæld.
Hvis der er inden dødsfaldet er blevet lavet en ægtepagt/særeje mellem den tilbageværende ægtefælle og den afdøde, så vil dødsboet bestå af hele den afdødes særeje (både værdier og gæld) og halvdelen af parrets fælleseje (både de fælles værdier og en evt. fælles gæld).
Almindeligt indbo kan som udgangspunkt fordeles imellem arvingerne, uden at dette skal opgøres i boet.
Kontanter skal tages med i boets opgørelse.
Hvis I skal sælge værdigenstande, så skal I først have modtaget en skifteretsattest.
Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan denne benytte et såkaldt ægtefælleudlæg, dog kræver det at den samlede formue og gæld er under et vist beløb for parret – der skal medregnes livsforsikringsbeløb og pensionsudbetalinger (beløbsgrænse ændre sig for hvert år).
Hvis den tilbageværende ægtefælle vælger ægtefælleudlæg, så vælger han/hun på samme tid også at overtage både den afdødes gæld og værdier. Der skal dog ikke betales boafgift til staten ved dette udlæg. Forskellen på de andre skiftetyper, så skal man ved et ægtefælleudlæg ikke skifte boet, hellere ikke hvis den afdødes ægtefælle bliver gift igen (her vil den nye ægtefælle blive arving).
På trods af et evt. testamente, så har den tilbageværende ægtefælle ret til at beholde værdier fra det samlede bo for beløbsgrænsen. Hvis den samlede boværdi for ægtefællernes overstiger grænsen for et ægtefælleudlæg, så kan den tilbageværende ægtefælle dog stadig udtage værdier (svarende til beløbsgrænsen), men så skal resten af det overstigende beløb skiftes med en anden skiftebehandling.
For at den afdødes ægtefælle er klar over, hvor stor en gæld han/hun overtager ved ægtefælleudlægget, så skal der indrykkes et proklama i Statstidende. Det er desuden Skifteretten som beslutter, om et ægtefælleudlæg kan godkendes eller ej. Hvis ægtefællen er insolvent (ikke i stand til at betale gælden), eller hvis kreditorernes tilgodehavender er i risiko ved ægtefælleudlægget, kan dette ikke godkendes.
Beløbsgrænserne justeres hvert år og det er derfor årstallet ved dødsfaldet, som er afgørende for, hvilke beløbsgrænser der gælder for dødsboets behandling.
Tidligere beløbsgrænser for ægtefælleudlæg (link)
870.000 kr. (2024)
850.000 kr. (2023)
820.000 kr. (2022)
810.000 kr. (2021)
Nej det skal I som arvinger selv sørge for. Herunder er der eksempler på ting der skal afmeldes, hvis den afdøde havde det:
