Menu

De seks skifteformer

– overblik og betydning for boopgørelse

Overblik og betydning for boopgørelse

Når et dødsbo skal behandles, er det første skridt at fastlægge skifteformen. Skifteretten vurderer boets størrelse, forholdet mellem aktiver og gæld, arvingernes enighed og den afdødes familieforhold.

Der findes seks skifteformer i Danmark, og valget har stor betydning for både processen, tidsforløbet, ansvaret for boopgørelsen, hvilke dokumenter der skal udarbejdes, om der skal betales boafgift, og hvor stort ansvar arvingerne selv har.

Her beskriver vi de seks skifteformer, og giver overblik over beløbsforhold, boafgift, dokumentation og typiske forhold i boet.
Husk, at hvis du synes, det lyder uoverskueligt, så kan du altid række ud efter os her.

1. Privat skifte

Privat skifte betyder, at arvingerne selv behandler dødsboet uden en bobestyrer. Skifteformen kan anvendes, når boet har overskud – dvs. når aktiverne overstiger gælden – og når arvingerne er enige om at samarbejde om behandlingen af boet. Der er ingen fast beløbsgrænse for privat skifte. I kan forvente at skulle betale boafgift (arveafgift), hvis den samlede formue overstiger bundfradraget for boafgift. Typisk udpeges én arving som tovholder/repræsentant for boet, der varetager det praktiske arbejde, mens de øvrige arvinger løbende godkender beslutninger og dokumenter.

Ved privat skifte skal der udarbejdes:
– Åbningsstatus
– Endelig boopgørelse
– Eventuelt selvangivelse

Privat skifte ses ofte i boer med fx en fast ejendom, værdipapirer, bil og/eller gæld.

2. Forenklet privat skifte

Forenklet privat skifte er en enklere udgave af privat skifte, hvor arvingerne stadig selv behandler boet. Skifteformen anvendes, når boets formue ligger under bundfradraget for boafgift. I kan forvente at undgå boafgift (arveafgift) ved forenklet privat skifte. I denne skifteform udarbejdes kun åbningsstatus, der fungerer som den endelige opgørelse af boet.

Forenklet privat skifte bruges typisk ved enkle boer med få aktiver – fx begrænset til bankindestående og almindeligt indbo.

3. Uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle kan overtage boet uden at dele arven med det samme. Arven til børnene udskydes, og boet gøres først endeligt op, når der senere skiftes – fx ved længstlevendes død eller ønske om skifte. Der er ingen fast beløbsgrænse for uskiftet bo, og I skal først betale boafgift (arveafgift) den dag, det bliver relevant at gøre boet op. Som led i uskiftet bo skal formueoversigt sendes til Skifteretten. Uskiftet bo anvendes ofte, når den længstlevende ønsker ro og mulighed for at fortsætte den fælles bolig og økonomi uændret

4. Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg betyder, at den længstlevende ægtefælle kan overtage hele boet, når den samlede formue ligger under grænsen for ægtefælleudlæg (også kaldet suppleringsarv, og er et årligt beløb, som længstlevende ægtefælle under visse omstændigheder kan trække ud af boet). Der skal indsendes formueoversigt til Skifteretten for at få mulighed for ægtefælleudlæg.

Ægtefælleudlæg anvendes typisk ved mindre formuer, hvor den længstlevende løbende overtager boet fuldt ud uden yderligere skifte. Det er en af de mest enkle måder at afslutte et dødsbo på for ægtefæller.

5. Boudlæg

Boudlæg anvendes, når boet er meget lille, og ligger under boudlægsgrænsen (et begrænset beløb, der ændrer sig hvert år). I disse tilfælde kan Skifteretten udlevere boet direkte til en arving eller anden pårørende uden en almindelig skifteproces. Der betales ingen boafgift (arveafgift) ved boudlæg. Til Skifteretten skal sendes: Anmodning om boudlæg og en enkel dokumentation for boets størrelse. Boudlæg ses typisk i meget små boer med få værdier.

6. Bobestyrer (offentligt skifte)

Ved bobestyrerbehandling udpeger Skifteretten en professionel bobestyrer, som står for behandlingen og afslutningen af boet. Der er ingen fast beløbsgrænse for offentligt skifte. Hvilke dokumenter. der skal udarbejdes, afhænger af sagens omfang og boets karakter. Og om der skal betales boafgift (arveafgift), afhænger af boets størrelse. Bobestyrerbehandling anvendes især ved uenighed mellem arvingerne, kompleksitet i boet eller særlige forhold som fx, når gælden overstiger aktiverne, så boet er insolvent.

Valg af skifteform

Valget af skifteform har betydning for:
– Om og hvornår der betales boafgift
– Hvilke dokumenter der skal udarbejdes
– Hvor stort ansvar arvingerne selv har
– Hvor omfattende processen bliver

Skifteformen besluttes via dialog med Skifteretten på baggrund af boets økonomi og familiemæssige forhold.

Samlet overblik 
over de seks skifteformer:

Trænger du til at blive guidet nænsomt, præcist og trygt gennem processen med små skridt? Vores online-guide hjælper dig godt i gang. Og du har den ekstra tryghed, at du altid kan tilvælge personlig rådgivning, hvis du får behov.