Arvinger, testamente og ansvar i et dødsbo

Arvinger er de personer, der har ret til arv efter afdøde. I mange dødsboer vil det være ægtefælle og børn (arvelovens 1. orden), men arvingekredsen kan også omfatte børnebørn (2. orden), hvis et barn er afgået ved døden, eller andre slægtninge (3.-5. orden), hvis afdøde ikke har børn. Alle arvinger skal identificeres korrekt fra start, da boets dokumenter bygger på, at samtlige arvinger er registreret.  

Et testamente kan ændre arvelovens standardfordeling. Danmark har tre prioriterede arveklasser: 1) Ægtefælle, børn og børnebørn), 2) Forældre og deres søskende, 3) Bedsteforældre, onkler og tanter).  

Et testamente kan give mulighed for: 

– Anden fordeling mellem ægtefælle og børn 

– Specifikke værdier til bestemte personer 

– Arv til velgørenhed eller udenforstående 

– Vilkår for udbetaling 

Hvis afdøde har skrevet testamente, indsendes det med åbningsstatus, og danner grundlag for boopgørelsen. 

Skifteretsattesten dokumenterer, hvem der må repræsentere boet i forbindelse med:   

– Kontakt til banker og institutioner 

– Indhentning af oplysninger 

– Dialog med Skifteretten  

Ved privat skifte udpeges typisk én repræsentant/tovholder, som er boets kontaktperson. Øvrige arvinger godkender beslutninger undervejs, og hvis arvingerne er uenige, udpeger Skifteretten en bobestyrer.  

1. Identificér alle arvinger 
2. Find eventuelt testamente (kig derhjemme, i bankboks, hos advokat) 
3. Ansøg om skifteretsattest 
4. Beslut samarbejdet mellem arvingerne, og udpeg tovholder  

Ét er at vide, hvad man skal gøre først. Noget andet er at finde ressourcerne til det midt i en sorgproces, hvor kræfterne er små. Lyt til dig selv, og dine behov, og husk, at du altid kan få lettet byrden på dine skuldre ved at bruge en af vores løsninger. Vi tilbyder alt fra ´gør-det-selv´ til ´vi-gør-det for dig´ – plus det midt imellem.