Ofte stillede spørgsmål om dødsbo

FAQ: Hvad skal jeg vide omkring skiftet af dødsboet?

Her kan du læse svar på ofte stillede spørgsmål om dødsbo som vi får i forbindelse med skifte af dødsbo. Har du et spørgsmål, som ikke findes her, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

At skifte betyder, at man udarbejder en opgørelse og deling af et bo typisk ved dødsfald. Skifteretten vil ca. 4 uger (i nogle tilfælde 10-14 dage) efter dødsfaldet kontakte den person, som står på begravelsespapirerne/dødsanmeldelsen. Personen vil blive indkaldt til enten et fysisk møde på Skifterettens kontor eller til et telefonmøde. På mødet bliver man vejledt om mulighederne for skifte og hvordan, man ansøger om at skifte boet. Hvis du vælger at få en revisor til at sørge for dødsboet, skal indkaldelsen blot afleveres til denne.  

Valget mellem privat skifte eller bobestyrer er en beslutning, I som arvinger skal træffe, medmindre den afdøde har skrevet et testamente, hvor vedkommende specifikt ønsker boet afviklet ved bobestyrer. Hvis det er tilfældet, så skal arvingerne respektere dette, og kan ikke få tilladelse til et privat skifte. 

Privat skifte: Hvis I som arvinger vælger privat skifte, så skal alle arvinger være enige i samtlige beslutninger. Ved privat skifte hæfter arvingerne for afdødes gæld, og I skal som arvinger sørge for at udføre alt papirarbejde og kommunikere med de forskellige myndigheder. Ved privat skifte skal i have opgjort boet senest et år efter den dag, hvor dødsfaldet indtraf. 

Bobestyrer (offentligt skifte): Hvis I vælger, at dødsboet skal behandles af en bobestyrer, sørger vedkommende for alt arbejdet. En bobestyrer er en kompetent person, som er en del af det offentlige skifte, og personen bliver udpeget af Skifteretten. Her vil I som arvinger ikke hæfte for evt. gæld, som afdøde måtte have. Alle beslutninger om dødsboet, herunder også salg af bl.a. aktiver, vil blive truffet af bobestyreren alene. En bobestyrer har to år til at få opgjort boet. At have en bobestyrer kan være en fordel, hvis der skulle være aktiver, som kan være svære at få solgt.  

At være solvent betyder, at aktiverne er større end passiverne, så man har mulighed for at betale en evt. gæld. At være insolvent er modsætningen, dvs. at man vurderes til ikke at være i stand til at betale for en evt. gæld, fordi passiverne er større end aktiverne.  

I forbindelse med en bobehandling skal I som arvinger bede Skifteretten om at sætte et proklama i Statstidende. Det er en ´annonce´, som efterlyser virksomheder, eller private, som den afdøde måtte have gæld til. Har den afdøde evt. kreditorer, så har disse en frist på otte uger til at få lavet en opgørelse og indsende deres krav til boet. Dog er evt. gæld til Skattestyrelsen, og gæld med lovligt pant, undtaget fra fristen. Kreditorer mister retten til at få penge udbetalt af boet, hvis de ikke sender deres krav inden for fristen.  

Du skal som arving ansøge om en skifteretsattest ved Skifteretten. Det er bevis på, at du (sammen med evt. øvrige arvinger) kan råde over den afdødes formue, indbo og evt. gæld. Når I har fået svar fra Skifteretten om, hvordan dødsboet skal opgøres, så får I skifteretsattesten, som er gratis. Du skal passe godt på skifteretsattesten, da den er jeres bevis på, at I må handle på afdødes vegne, fx når I skal hæve indestående på afdødes bankkonti og sælge værdigenstande som bil, hus og båd. Attesten skal også bruges, hvis nogen har arvet værdipapirer, som skal registreres. 

Det er de personer, som står på skifteretsattesten, der bestemmer, hvad der skal ske med formuen i dødsboet. Det vil sige, at personerne på skifteretsattesten bestemmer, hvornår en evt. gæld skal betales, og hvordan arven skal deles mellem jer. Det er praktisk, at kun én person står for behandlingen af boet. Hvis I vælger det, skal de andre arvinger give fuldmagt. Den udleverede skifteretsattest skal ikke afleveres igen. 

Hvis der er uenighed mellem arvingerne om, hvordan arven skal deleshvem der må arve afdødes ting, eller om behandlingen af boetså skal boet behandles ved en bobestyrer, og sagen vil blive afgjort af Skifteretten. Man kan anlægge sag ved Skifteretten efter samme regler som civile sager. Skifteretten træffer den endelige beslutning om, hvordan boet skal opgøres, og udpeger en bobestyrer. Vil arvingerne klage til Skifteretten over de afgørelser, som bobestyreren træffer, så skal klagen være skriftlig, og indleveres senest 14 dage efter den afgørelse, I ønsker at klage over.  

Mange tror, at man skal have en advokat, når der er et dødsbo. I virkeligheden er det kun 1 ud af 6 skifteformer, der skal behandles af en advokat (autoriseret bobestyrer) – typisk når der er uenighed mellem arvingerne, insolvens eller et meget komplekst bo.

I de fleste dødsboer kan du altså sagtens få en tryg og professionel løsning uden advokat.

Hvis du gerne vil behandle et dødsbo uden advokat, kan en revisor være din faste sparringspartner – især på økonomien, hvor revisoren er specialist i tal og skat.

En revisor kan blandt andet hjælpe dig med:

  • Udarbejdelse og kontrol af åbningsstatus / formueoversigt
  • Beregning og kvalitetssikring af boopgørelsen
  • Håndtering af skattemæssige forhold, fx dødsbobeskatning
  • Ekstra sikkerhed i de boer, der nærmer sig eller overstiger grænsen for skattepligt (som SKAT opdaterer løbende)

På den måde får du hjælp til at undgå fejl i beregninger og problemer med SKAT – uden at skulle ind i et tungt advokatsystem, men stadig med ro i maven om, at dødsboet bliver håndteret korrekt.

Du må gerne udfylde det online.

I “gamle dage” stod der, at dødsbo-blanketter skulle udfyldes med blå eller sort kuglepen. I dag må du heldigvis klare det hele digitalt. Når du udfylder dødsboet online, sparer du tid, undgår mange af de klassiske fejl – og bliver guidet trin for trin, så du husker det hele på en nem måde.

Du må også underskrive digitalt og aflevere via sikker mail – fx gennem borger.dk.

Selvom et dødsbo ofte kan behandles uden advokat, er der situationer, hvor det er Skifteretten, der beslutter, at boet skal behandles af en bobestyrer (advokat udpeget af retten).

Typisk sker det, når:

  • der er uenighed mellem arvingerne
  • boet er insolvent (underskud / negativ arv)
  • der er internationale forhold – fx bolig i udlandet eller arvinge bosat i andre lande
  • der er tale om et meget stort eller komplekst bo med betydelige værdier og mange forhold at tage hensyn til

I de mere “almindelige” og fredelige dødsboer vil Skifteretten ofte åbne op for, at arvingerne selv kan stå for bobehandlingen – eventuelt med hjælp fra en revisor og en digital løsning, så I ikke står alene med tallene og papirerne.

 

Dødsboets værdi er alle værdier minus al gæld. Fratræk begravelsesudgifter (bedemand, kiste, rustvogn, dødsannonce, gravsten, revisor mv. – kvitteringer kræves). Uden ægtepagt: Kun halvdel af fælleseje. Med ægtepagt/særeje: Fuldt særeje + halvt fælleseje.  

Almindeligt indbo kan fordeles frit mellem arvinger uden opgørelse. Kontanter skal tages med i boets opgørelse. Værdigenstande kræver skifteretsattest før salg.  

Længstlevende ægtefælle overtager hele boet (også gæld) under den aktuelle beløbsgrænse (er inkl. pensioner/forsikringer, og beløbsgrænsen ændres årligt). Der betales ikke boafgift, det kræver proklama (annonce i Statstidende), og Skifteretten skal godkende (gælder ikke ved insolvens).   

Nej, arvinger skal selv: 

  • Afmelde lejeforhold
  • Meddele dødsfaldet til pensionsselskaber/forsikringsselskaber
  • Stoppe ydelser/abonnementer (avis, streaming, TV)
  • Annullere foreninger/sportsklubber
  • Aflevere leasing (TV, hvidevarer)
  • Meddele dødsfaldet til tandlæge og andre speciallæger
  • Lukke sociale medier (dødsattest kræves ofte) eller konvertere til mindeprofil  

Vi anbefaler at du starter med Online Basis, og opgrader frit, hvis du undervejs føler, at det vil være trygt med hjælp fra en dødsbo-revisor

Har du spørgsmål, så sidder vi klar ved telefonen for at vejlede dig

42 47 14 46