Beregn prisen på dødsbobehandling

Få et prisoverslag med det samme. Du forpligter dig ikke til noget, og du bliver ikke tilmeldt nyhedsbreve.

Ét par spørgsmål. Så har du prisen. Du skal ikke oprette noget.

Hvem har du mistet? (skal udfyldes)
Hvad står der på skifteretsattesten? (skal udfyldes)

Du har fået den i e-Boks fra skifteretten. Skifteformen står øverst.

Hvad er en skifteretsattest?

Det er skifterettens bevis på, hvem der må handle på boets vegne, for eksempel over for banken. Skifteformen står øverst.

Du får den i e-Boks, når du har sendt en anmodning til skifteretten. Har du ikke sendt anmodningen endnu, har du heller ikke fået attesten.

Har du ikke sendt anmodningen?
Du kan booke et møde i skifteretten. Det tager et par uger at få en tid, og de vejleder dig. Eller du kan udfylde anmodningen på Skifteportalen. Det er gratis, og du kan gøre det nu.

Er du i tvivl, så ring. Vi finder det sammen på et minut. 4247 1446, alle hverdage mellem 9 og 14.

Så finder vi ud af det sammen

Tre til seks korte spørgsmål. Det er skifteretten, der bestemmer. Vi regner den forventede skifteform ud. Bliver det en anden, får du prisen om igen, før du betaler noget.

Hvor meget var der i alt, ved dødsfaldet? (skal udfyldes)

Penge, bolig, bil, indbo og opsparing, minus rimelige udgifter til bisættelsen: bedemand, blomster, sammenkomst og boets behandling. Gælden skal ikke trækkes fra.

Se eksempel A: boudlæg

Værdier

Indbo1.000 kr.
Kontanter og bankbog20.100 kr.
Penge, vedkommende havde til gode2.000 kr.
Løn, pension og feriepenge6.000 kr.
Depositum på lejligheden35.000 kr.
I alt64.100 kr.

Udgifter

Bedemand, blomster og lignende-17.000 kr.
Sammenkomst-2.500 kr.
Udgifter til boets behandling-3.000 kr.
I alt-22.500 kr.
Tilbage41.600 kr.

Under 55.000 kr.. Så skal boet afsluttes som boudlæg.

Gælden tæller ikke med. Vedkommende skyldte 25.000 kr. i banken. De trækkes ikke fra, for den, der modtager et boudlæg, hæfter ikke for gælden. Boudlæg er den eneste skifteform, hvor det er sådan.

Hvad betyder det for dig?
Du skal betale for bisættelsen, sammenkomsten og det, det koster at afslutte boet. Men du hæfter ikke for vedkommendes gæld, heller ikke huslejen. Skifteretten giver besked til dem, vedkommende skyldte penge. Der er to undtagelser: Skattestyrelsen, og dem der har pant eller anden sikkerhed.

Fordi der næsten ingen værdi er i boet, ses der bort fra et eventuelt testamente.

Du skal rydde vedkommendes bolig, medmindre du aftaler noget andet med skifteretten.

Var der mere gæld end værdier? (skal udfyldes)
Er jeres samlede formue under 950.000 kr.? (skal udfyldes)

Både din egen og vedkommendes. Pension og forsikring udbetalt ved dødsfaldet tæller med.

Se eksempel B: ægtefælleudlæg

Her tæller begge ægtefællers værdier med. Og gælden trækkes fra, modsat eksempel A.

Værdier

Indbo1.000 kr.
Kontanter og bankbog20.100 kr.
Penge, I havde til gode2.000 kr.
Løn, pension og feriepenge6.000 kr.
Jeres bolig1.000.000 kr.
I alt1.029.100 kr.

Gæld og udgifter

Realkreditlån i boligen-150.000 kr.
Gæld til banken-150.000 kr.
Bedemand, blomster og lignende-17.000 kr.
Sammenkomst-2.500 kr.
Udgifter til boets behandling-3.000 kr.
I alt-322.500 kr.
Tilbage706.600 kr.

Under 950.000 kr.. Så kan du overtage hele boet som ægtefælleudlæg.

Hvad betyder det for dig?
Du overtager både værdierne og gælden. Det hedder at vedgå arv og gæld, og det er betingelsen.

Du skal ikke betale boafgift.

Du har ret til at tage værdier op til grænsen, også hvis vedkommende har testamenteret dem til andre. Den ret går forud for testamentet. Er jeres samlede formue større end grænsen, kan du stadig tage værdier op til beløbet. Resten skal så skiftes.

Skifteretten sætter et proklama i Statstidende, så du kan nå at se, hvor stor gælden er, inden du overtager den.

Gifter du dig igen, skal boet ikke gøres op, modsat uskiftet bo.

Har I børn? (skal udfyldes)
Vil du sidde i uskiftet bo, eller vil du hellere gøre boet op nu? (skal udfyldes)

Du bestemmer selv. Sidder du i uskiftet bo, venter I med at dele arven, men du overtager også al vedkommendes gæld.

Se eksempel C: uskiftet bo

Beløbet afgør ikke noget her. Det gør børnene.

Samme bo som eksempel B: 706.600 kr. tilbage. Det tal betyder ingenting for, om du kan sidde i uskiftet bo.

Din situationHvad der gælder
I har kun børn sammenDu kan sidde i uskiftet bo
Vedkommende har også egne børnDe skal sige ja først
I har ingen børnSå er du eneste arving, og boet skiftes

Hvad betyder det for dig?
I venter med at dele arven, til du engang dør.

Du overtager al vedkommendes gæld, her de 300.000 kr. Skifteretten kan sige nej, hvis de vurderer, at du ikke får råd til de faste regninger.

Du skal sende en formueoversigt til skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet. Kommer den ikke, kan skifteretten bestemme, at en advokat skal lave den, og det er dig, der betaler.

Gifter du dig igen, skal boet gøres op med vedkommendes børn og børnebørn.

Er der mere end 392.300 kr. tilbage efter gæld? (skal udfyldes)

Et skøn er nok.

Se eksempel D: forenklet privat skifte

Samme lejlighed som eksempel A. Kun bankbogen er større.

Værdier

Indbo1.000 kr.
Kontanter og bankbog200.100 kr.
Penge, vedkommende havde til gode2.000 kr.
Løn, pension og feriepenge6.000 kr.
Depositum på lejligheden35.000 kr.
I alt244.100 kr.

Gæld og udgifter

Gæld til banken-150.000 kr.
Bedemand, blomster og lignende-17.000 kr.
Sammenkomst-2.500 kr.
Udgifter til boets behandling-3.000 kr.
I alt-172.500 kr.
Tilbage71.600 kr.

Over 55.000 kr., så det er ikke et boudlæg. Under 392.300 kr., så der skal ikke betales boafgift. Det er præcis feltet mellem de to grænser.

Kan du bruge den?
Fem ting skal passe:

  • Der skal være et overskud, når værdierne er gjort op og gælden betalt
  • Overskuddet skal være større end grænsen for boudlæg
  • Der må ikke skulle betales boafgift eller tillægsafgift
  • Alle arvinger skal være vedkommendes nærmeste familie
  • Mindst én arving skal kunne betale sine egne regninger, og ingen må have en værge

Nærmeste familie er forældre, børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, adoptivbørn, og den, vedkommende har boet sammen med de sidste to år, eller inden vedkommende flyttede på plejehjem.

Har vedkommende ønsket noget andet i sit testamente, kan boet ikke skiftes privat. Det samme gælder, hvis skifteretten vurderer, at arvingerne ikke får det gennemført ordentligt.

Du slipper for boopgørelsen. Åbningsstatus er den endelige opgørelse.

Se eksempel E: privat skifte

Værdier

Indbo1.000 kr.
Kontanter og bankbog20.100 kr.
Penge, vedkommende havde til gode2.000 kr.
Løn, pension og feriepenge6.000 kr.
Vedkommendes bolig1.000.000 kr.
I alt1.029.100 kr.

Gæld og udgifter

Realkreditlån i boligen-150.000 kr.
Gæld til banken-150.000 kr.
Bedemand, blomster og lignende-17.000 kr.
Sammenkomst-2.500 kr.
Udgifter til boets behandling-3.000 kr.
I alt-322.500 kr.
Tilbage706.600 kr.

Over 392.300 kr.. Så skal der betales boafgift af det, der er over, her 15 % af 314.300 kr.

Hvad betyder det for dig?
I klarer boet selv. Det kræver, at der er et overskud, når gælden er betalt, at mindst én arving kan betale sine egne regninger, og at ingen arving har en værge.

I skal betale vedkommendes gæld. Skifteretten sætter et proklama i Statstidende, og så har dem, vedkommende skyldte penge, otte uger til at melde sig. Betal ikke noget, før fristen er udløbet.

Der skal laves to opgørelser: én over hvad boet var værd på dødsdagen, og én når alt er solgt og betalt. Fristerne er 6 og 15 måneder. Vi holder øje med dem.

Viser det sig, at gælden er større end værdierne, skal I straks sige det til skifteretten.

Er I enige om at klare boet selv? (skal udfyldes)

Privat skifte

Ved privat skifte er der to opgaver: åbningsstatus og boopgørelse. De prissættes hver for sig, og du skal kun købe det, du mangler.

Hvor langt er du nået? (skal udfyldes)

De to første priser er faste. De næste spørgsmål handler kun om den sidste.

Hvor mange bankkonti var der? (skal udfyldes)

Tæl alle med, også dem banken har lukket.

Var der fast ejendom? (skal udfyldes)

Hus, lejlighed, andelsbolig eller sommerhus.

Var der værdipapirer? (skal udfyldes)

Aktier, obligationer, investeringsforeninger. Du kan se dem i banken eller på skat.dk. Et cirka-tal er nok.

Var der en virksomhed eller en udlejningsejendom? (skal udfyldes)
Hvor stor var formuen, når gælden er trukket fra? (skal udfyldes)

Alt, vedkommende ejede, minus al gæld. Et skøn er nok.

Se eksempel F: skal boet betale skat?

Samme bo. Det eneste, der er forskelligt, er, om boligen sælges eller bliver i familien.

Aktiver

Boligen sælgesBoligen overtages af en arving
Indbo1.000 kr.1.000 kr.
Kontanter og bankbog20.100 kr.20.100 kr.
Penge, vedkommende havde til gode2.000 kr.2.000 kr.
Løn, pension og feriepenge6.000 kr.6.000 kr.
Bolig, penge i banken efter salget1.900.000 kr.-
Bolig-tæller ikke med her
Værdipapirer600.000 kr.600.000 kr.
Aktiver i alt2.529.100 kr.629.100 kr.

Nettoformue

Boligen sælgesBoligen overtages af en arving
Aktiverne ovenfor2.529.100 kr.629.100 kr.
Bolig-3.400.000 kr.
Realkreditlån--1.500.000 kr.
Forbrugslån-225.000 kr.-225.000 kr.
Nettoformue2.304.100 kr.2.304.100 kr.

Aktiver i alt og nettoformue skal begge være under grænsen på 3.563.100 kr. Er bare det ene tal over, skal boet lave en selvangivelse.

Sad vedkommende i uskiftet bo, er grænsen det dobbelte: 7.126.200 kr.

Resultat

Boligen sælgesBoligen overtages
Aktiver i alt2.529.100 kr., under629.100 kr., under
Nettoformue2.304.100 kr., under2.304.100 kr., under
Skal boet lave en selvangivelse?NejNej

Nettoformuen er den samme i begge kolonner. Det, der flytter sig, er aktiverne. Overtager en af jer boligen, tæller den ikke med der, og så ligger I 1,9 mio. lavere. Sælger I den, står pengene i banken på den dag, boet gøres op, og de tæller med.

I et større bo kan det være forskellen på, om der skal laves en selvangivelse eller ej.

Sad vedkommende i uskiftet bo? (skal udfyldes)

Altså: var vedkommende selv blevet enke eller enkemand tidligere og blev siddende i uskiftet bo?

Hvor skal vi sende prisen hen?

Skriv din mail, så viser vi prisen her på siden og sender den til dig, så du har den på skrift og kan vise den til dine søskende.

Valgfrit. Vi ringer kun, hvis du beder om det.

Du bliver ikke tilmeldt nyhedsbreve.

Ring til os: 4247 1446

Alle hverdage mellem 9 og 14. Vi hjælper med at finde ud af det, også hvis du ikke køber noget.

Ring til os på 4247 1446, alle hverdage mellem 9 og 14.

Hvorfor spørger vi om så meget?

Fordi ikke to dødsboer er ens, og fordi vi gerne vil vide, hvad der venter dig, før vi siger noget om det.

Et bo med én bankkonto kan gøres op på en eftermiddag. Er der en ejendom, et par depoter og en restgæld, er der flere ting, der skal passe sammen - og flere steder, hvor en lille fejl først viser sig, når skifteretten eller SKAT kigger på det. Det er dét, spørgsmålene handler om: hvor sammensat dit bo er, og hvor meget du har brug for, at nogen holder øje undervejs.

Vi spørger også til, hvor langt du selv er nået. Har du allerede udfyldt og afleveret åbningsstatus, skal du ikke betale for at få den lavet om.

Beregningen er vejledende. Skifteretten kan vælge en anden skifteform, end du forventer, og der kan dukke noget op i boet undervejs - så kigger vi på det sammen. Er du i tvivl om et spørgsmål, må du gerne ringe eller skrive til os først. Vi svarer gerne, uden at du har bestilt noget.

Vil du hellere læse om løsningerne, inden du regner: se online dødsbobehandling eller vores rådgivningsløsninger.

Online opgørelse

giver nemt et overblik

Behageligt, trygt

& rummeligt forløb

Vi vejleder

dig hele vejen

En nem og prisvenlig løsning

Visionen med eDødsbo er at skabe en nem, tryg og overskuelig løsning, der tillader pårørende at have fokus andetsteds i en svær tid. Jesper har mere end 15 års erfaring med opgørelse af dødsboer. Kontakt gerne Jesper ved spørgsmål.

Jesper Kousgaard

Skatterevisor DT

Jesper Kousgaard, skatterevisor DT

Alle priser angivet er inkl. moms

eDokumenter ApS
Vestergade 20A, 4600 Køge
CVR: 46695739