Ofte stillede spørgsmål

Et dødsbo er afdødes værdier og gæld.

Det kan fx være bankkonti, bolig, bil, indbo, aktier, lån og regninger.

Start med at skabe overblik.

Find oplysninger om bank, bolig, gæld, testamente, ægtepagt, forsikringer og arvinger.

Skifteretten hjælper med at afklare, hvordan boet skal behandles.

Er der ikke oprettet testamente, fordeles arven efter arveloven:

• Ægtefælle og børn: Ægtefællen arver halvdelen, børnene deler resten.
• Kun ægtefælle eller kun børn: De arver det hele.
• Hverken ægtefælle eller børn: Forældre eller søskende arver.

Bemærk, at ugifte samlevende ikke automatisk arver hinanden — det kræver et testamente.

En skifteretsattest viser, hvem der må handle på dødsboets vegne.

Den bruges fx over for bank, ejendomsmægler, forsikring, Skattestyrelsen og andre myndigheder.

Nej. Afdødes ting må ikke flyttes eller sælges, før skifteretten har taget stilling til boet, og der er udstedt skifteretsattest.

I må gerne sikre boligen, fx låse døre, fjerne madvarer, tømme skrald og beskytte boligen mod skader.

Nej, ikke almindelig rydning af indbo.

I må kun gøre nødvendige praktiske ting, der sikrer boligen og forhindrer skade.

Tag gerne billeder af indbo og værdier som dokumentation.

Dødsboets værdi er afdødes værdier minus afdødes gæld.

Hvis afdøde var gift, afhænger opgørelsen også af fælleseje, særeje og eventuel ægtepagt.

Rimelige udgifter til begravelse og bobehandling kan normalt trækkes fra.

Gem bilag for fx bedemand, kiste, urne, dødsannonce, gravsted, gravsten og rådgiver.

Proklama er en offentlig indkaldelse af afdødes kreditorer.

Kreditorer har normalt 8 uger til at anmelde krav mod dødsboet.

Der kan være undtagelser, fx gæld til Skattestyrelsen og gæld med pant.

Anmeldte krav kan normalt ses på Skifteportalen, når boet er udleveret.

Bank, Skattestyrelsen, realkredit, forsikring og løbende regninger bør også kontrolleres.

Skifteportalen er domstolenes digitale løsning til dødsboer.

Her kan krav, tilgodehavender og oplysninger om afdødes effekter anmeldes.

De vigtigste frister er ofte:

• 8 uger for kreditorer efter proklama.
• 6 måneder for åbningsstatus eller formueoversigt.
• 1 år som seneste skæringsdag ved privat skifte.
• 15 måneder for indsendelse af boopgørelse ved privat skifte.

Det afhænger af boets størrelse og skifteform. Et boudlæg kan være afsluttet på få uger, mens et privat skifte typisk tager mellem et halvt og et helt år.

Fast ejendom, uenighed mellem arvinger eller skattepligt kan forlænge processen.

Det er ikke et lovkrav. De fleste dødsboer handler mest om at få styr på tallene — bank, gæld, åbningsstatus, boopgørelse og skat. Her er en revisor ofte det bedste valg: revisorer er specialister i tal, og arbejdet går som regel både hurtigere og billigere end hos en advokat.

Er boet stort og besværligt, fx med uenighed mellem arvinger, en virksomhed eller juridiske tvister, kan det til gengæld være nødvendigt at bruge en advokat, der kan rådgive om de juridiske forhold.

Ja. eDødsbo hjælper med tallene til skifteretten.

Vi kan hjælpe med overblik, åbningsstatus, boopgørelse, bank, bolig, værdipapirer, skat og boafgift.

I må gerne udfylde det hele online.

I gamle dage skulle dødsbo-blanketter udfyldes med blå eller sort kuglepen. I dag må I klare det hele digitalt. Når I udfylder dødsboet online, sparer I tid, undgår mange af de klassiske fejl – og bliver guidet trin for trin.

I må også underskrive digitalt og aflevere via sikker mail, fx gennem borger.dk.

Nej. Arvingerne skal selv sørge for at:

• Opsige lejeforhold
• Give pensions- og forsikringsselskaber besked om dødsfaldet
• Stoppe ydelser og abonnementer (avis, streaming, tv)
• Melde afdøde ud af foreninger og klubber
• Aflevere leasede ting (fx tv og hvidevarer)
• Give tandlæge og andre behandlere besked
• Lukke sociale medier eller lave dem om til mindeprofil (der kræves ofte en dødsattest)

I kan starte dødsbobehandlingen online med vores online-løsning, hvor I selv udfylder åbningsstatus og boopgørelse og sender ind til skifteretten. Det er den hurtigste og mest økonomiske måde. Undervejs kan I tilvælge en revisor-gennemgang, før materialet sendes.

Ønsker I mere tryghed fra start, kan I vælge vores rådgivningsløsning, hvor en revisor hjælper med åbningsstatus og boopgørelse.

Prisen afhænger af, om I vælger online selvbetjening eller rådgivning med revisor.

Boudlæg bruges ved små dødsboer, hvor værdien højst er 55.000 kr. (2026-grænse).

Boet udleveres typisk til nærmeste pårørende eller den, der har betalt begravelsen.

I 2026 kan boudlæg være relevant, hvis boets værdi højst er 55.000 kr. efter relevante fradrag.

Skifteretten vurderer, om boet kan afsluttes som boudlæg.

Nej. Ved boudlæg laves der normalt ikke en almindelig boopgørelse.

Skifteretten afslutter boet efter reglerne om boudlæg.

Som udgangspunkt hæfter modtageren af et boudlæg ikke for afdødes gæld.

Der kan dog være særlige forhold, fx pant eller begravelsesudgifter.

Normalt nej.

Ved boudlæg er boet så lille, at der som udgangspunkt ikke tages hensyn til afdødes testamente.

Gem bilag for begravelse, bank, gæld, bolig, indbo og eventuelle udgifter.

Det gør det lettere at dokumentere boets værdi.

Ja. Vi kan hjælpe med overblik over værdier, gæld og bilag, så I er bedre forberedt til skifteretten.

Ægtefælleudlæg betyder, at en efterlevende ægtefælle kan overtage hele boet med det samme, uden at det skal deles med afdødes børn eller andre arvinger.

Det bruges, når ægtefællernes samlede nettoformue højst udgør 950.000 kr. (2026-grænse).

I 2026 kan ægtefælleudlæg bruges, hvis ægtefællernes samlede nettoformue højst udgør 950.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres hvert år.

Ja. I modsætning til boudlæg overtager den efterlevende ægtefælle ansvaret for afdødes gæld ved ægtefælleudlæg.

Derfor bør gælden altid undersøges, før I vælger denne løsning.

Ved ægtefælleudlæg afsluttes boet med det samme. Ægtefællen kan herefter frit råde over formuen og oprette testamente uden begrænsninger.

Ved uskiftet bo udskydes arvedelingen i stedet til senere, og længstlevende kan kun disponere frit over sin egen del i testamente.

Ja. Vi kan hjælpe med at opgøre formuen, så I kan se, om betingelserne for ægtefælleudlæg er opfyldt.

Uskiftet bo betyder, at længstlevende ægtefælle udskyder delingen af arven med børnene.

Boet deles først senere, fx når længstlevende dør, ønsker at skifte eller vil gifte sig igen.

Kun ægtefæller kan sidde i uskiftet bo.

Ugifte samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo.

Ja, det er ofte muligt, hvis afdøde og længstlevende kun har fælles børn.

Skifteretten skal stadig behandle sagen.

Ja, men afdødes særbørn skal give samtykke.

Uden samtykke kan længstlevende normalt ikke sidde i uskiftet bo med særbørnenes arv.

Ja. Samtykket bør være skriftligt, dateret og underskrevet.

Det giver ro og dokumentation, hvis der senere opstår tvivl.

Længstlevende overtager ansvaret for afdødes gæld.

Derfor bør gæld og økonomi kontrolleres, før du vælger uskiftet bo.

Nej. Det uskiftede bo skal som udgangspunkt skiftes, før du kan gifte dig igen.

Ja, men du må ikke misbruge formuen.

Du må fx ikke give store gaver eller forringe boet på en måde, der krænker arvingernes ret.

Ja, men du kan ikke frit bestemme over hele det uskiftede bo.

Du kan som udgangspunkt kun disponere over din egen del.

Nej, ikke som ved privat skifte.

Ved uskiftet bo skal der normalt sendes en formueoversigt til skifteretten.

En formueoversigt skal normalt sendes til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Få hjælp, hvis der er bolig, gæld, særbørn eller ægtepagt.

Nej. Det afhænger af økonomi, gæld, børn, særbørn, skat og fremtidsplaner.

Få rådgivning, hvis du er i tvivl.

Privat skifte betyder, at arvingerne selv står for behandlingen af dødsboet.

Det kræver, at skifteretten godkender privat skifte.

Ja, hvis skifteretten godkender privat skifte.

Arvingerne har dog selv ansvaret for, at boet bliver gjort korrekt op.

Privat skifte kræver normalt, at:

• Alle arvinger er enige.
• Boet kan betale sin gæld.
• Mindst én arving er myndig og solvent.
• Afdøde ikke har udelukket privat skifte i testamente.
• Der ikke er andre afgørende forhold, der taler imod privat skifte.

Ja. Privat skifte kræver enighed mellem arvingerne.

Hvis arvingerne ikke kan blive enige, kan boet ende hos en bobestyrer.

En bobestyrer er en advokat, som skifteretten udpeger til at behandle boet, når privat skifte ikke er muligt — fx ved uenighed mellem arvingerne, eller hvis boet ikke kan betale sin gæld.

Bobestyreren udarbejder boopgørelsen og træffer de fleste beslutninger om boets forhold.

At arvingen kan betale sine egne økonomiske forpligtelser.

Ved privat skifte skal mindst én arving normalt være solvent.

En skiftefuldmagt giver én person ret til at handle på vegne af en eller flere arvinger.

Det gør processen lettere, hvis én kontaktperson skal stå for kontakten til skifteretten, bank og rådgiver.

Ja. En revisor kan hjælpe med tallene.

Det kan fx være åbningsstatus, boopgørelse, bankafstemning, værdipapirer, skat og boafgift.

Ja. eDødsbo kan hjælpe med at lave eller kontrollere boopgørelsen.

Det er især relevant, hvis der er bolig, aktier, virksomhed, gæld eller skat.

Åbningsstatus er en opgørelse over boets aktiver og gæld pr. dødsdagen.

Den viser skifteretten og Skattestyrelsen, hvad boet startede med.

Ved privat skifte skal åbningsstatus normalt sendes senest 6 måneder efter dødsdagen.

Fristen bør altid kontrolleres i den konkrete sag.

Boopgørelsen er det endelige regnskab for dødsboet.

Den viser aktiver, gæld, indtægter, udgifter og fordeling mellem arvingerne.

Ved privat skifte skal boopgørelsen normalt sendes senest 15 måneder efter dødsdagen.

Skæringsdagen skal normalt være senest 1 år efter dødsdagen.

Ved almindeligt privat skifte laves både åbningsstatus og boopgørelse.

Ved forenklet privat skifte laves der ikke en almindelig boopgørelse. Åbningsstatus fungerer som den endelige opgørelse.

Forenklet privat skifte bruges typisk i enkle boer, hvor alle arvinger er afdødes nærmeste familie.

Boet må ikke være skattepligtigt (aktiver og nettoformue højst 3.563.100 kr. i 2026), og der må hverken skulle betales boafgift (arv til nærmeste familie under bundfradraget på 392.300 kr.) eller tillægsboafgift. Mindst én arving skal være solvent, og ingen arvinger må være under værgemål.

Boafgift er den afgift, der tidligere blev kaldt arveafgift.

Ægtefæller betaler ikke boafgift. Nærmeste familie betaler normalt 15 % af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026). Arvinger uden for den nærmeste familie, fx fjernere slægtninge eller venner, betaler desuden en tillægsboafgift.

Bundfradraget ved boafgift er 392.300 kr. i 2026.

Hvis afdøde sad i uskiftet bo, er bundfradraget dobbelt: 784.600 kr.

Uskiftet bo, boudlæg og ægtefælleudlæg er afgiftsfri.

Privat skifte og bobestyrerbo koster 1.500 kr. Der betales yderligere 9.000 kr., hvis boet er over 1,5 mio. kr.

Ja, men først når boet er udleveret, og der er et sikkert overblik – dog anbefaler vi, at I venter, til boet er afsluttet.

Hold altid penge tilbage til gæld, skat, boafgift og udgifter.

Hvis der udbetales for meget, risikerer arvingerne at skulle betale penge tilbage.

Derfor bør acontoarv kun ske med dokumentation og forsigtighed.

Ved acontoudlodning af aktiver kan der være pligt til at give Skattestyrelsen skriftlig besked.

Kontanter og bankindestående er normalt undtaget fra denne oplysningspligt.

I 2026 er et skiftet dødsbo skattefritaget, hvis både boets aktiver og nettoformue på opgørelsesdagen højst er 3.563.100 kr.

Hvis én af grænserne overskrides, kan boet blive skattepligtigt.

Det betyder, at afdødes indkomst i dødsåret og boets indkomst frem til skæringsdagen skal opgøres og beskattes med 50 %. Det kan fx være pension, renter, aktier, udlejning, virksomhed eller gevinst ved salg.

Boet får dog et fradrag i skatten: 2.700 kr. pr. måned frem til dødsfaldet og 7.200 kr. pr. måned fra dødsfaldet til skæringsdagen (2026-satser), dog højst i 12 måneder.

Nej. Kun skattepligtige dødsboer skal normalt lave oplysningsskema for bobeskatningsperioden.

Det kan dog stadig være klogt at kontrollere afdødes skat.

Arvingerne, kontaktpersonen, bobestyrer eller en professionel rådgiver kan hjælpe.

En revisor kan hjælpe med oplysningsskema, skat, renter, værdipapirer, virksomhed og udlejning.

Hvis boet er skattepligtigt, skal oplysningsskemaet sendes senest samtidig med boopgørelsen.

Kontakt skifteretten hurtigt.

I kan i visse tilfælde lade boet overgå til bobestyrerbehandling og undgå personlig hæftelse, hvis værdier tilbageleveres eller tilbagebetales.

Få hjælp, hvis der er bolig, aktier, virksomhed, udlejning, gæld, særbørn, uenighed eller tvivl om skat.

Det giver færre fejl og mere ro i processen.